17-årig fængslet for SMS-trusler

En ung pige sendte så grove trusler i sms'er, at politiet søndag fik hende varetægtsfængslet.

Retten,_Herning, indgang.jpg

To unge piger blev så uenige om noget tøj, de havde lånt mellem hinanden, at en 17-årig pige fra Herning søndag er blevet fængslet foreløbigt frem til 19. februar sigtet for trusler. Ifølge politiets vagtchef har den unge pige gentagne gange truet sin 18-årige tidligere veninde med at slå hende ihjel. Den 18-årige meldte den 17-årige til politiet, men efter politiet havde sigtet pigen, fortsatte hun truslerne. Derfor er der nu tale om vidnetrusler.

- Jeg skal nok finde dig. Hvis jeg ryger ind, skal de andre nok finde dig, skal hun blandt andet have skrevet i en sms.

Anbringes på døgninstitution

Den 17-årige pige erkendte truslerne og kærede ikke varetægtsfængslingen. Den skal hun tilbringe på ungdomsinstitutionenen Koglen nær Sdr. Omme.