15-årig fængslet for skolebrand

Ved et grundlovsforhør i eftermiddag blev en 15-årig varetægtsfængslet for at have sat ild på en skole i Aalestrup.

Fire unge mellem 14 og 18 år blev torsdag aften anholdt i sagen om brand på Aalestrup Realskole nytårsnat. De tre er løsladt, mens deres 15-årige kammerat i eftermiddag er blevet varetægtsfængslet i 14 dage. Når politiet valgte at få den 15-årige dreng fængslet, er det fordi, det var ham, der smed det nytårsbatteri, der satte skolen i brand.

Utilpassede unge

Den 15-årige er ikke selv elev på skolen, men tilhører - ligesom sine tre medgerningsmænd - den gruppe af utilpassede unge, som der tidligere har været store problemer med i området.

Flammerne har raseret 900 m2 af realskolen og forvoldt skader for mellem otte og ti millioner kroner.

TV/MIDT-VEST'S REPORTER FORTÆLLER OM DRENGENE OG DERES FORKLARING OG INTERVIEWER SKOLENS VICEINSPEKTØR:

02:25 Luk video