135.000 for Vermø-kunst

Stor interesse for at købe kunst fra det konkursramte Vermø A/S. Malerier og skulpturer indbragte 135.000 kroner på auktion.

Det var noget af et tilløbsstykke, da Holstebro Auktioner tirsdag aften havde auktion over kunst-genstande fra konkursramte Vermø A/S. I alt blev der udleveret 240 købernumre og auktionshuset regner med at 300-500 personer overværede selve auktionen. Den samlede pris endte på i alt 135.000 kroner inklusiv omkostninger.

- Det kunne ikke være gjort bedre. Der var kommet rigtigt mange udenbys fra og mange der købte ind til kunstforeninger. Og vi har aldrig haft så mange til et eftersyn, som vi havde i søndags til den her auktion, siger en tilfreds auktionsleder, Hans Jørgen Eriksen, Holstebro Auktioner.

Dækker en brøkdel

Hvor mange af de 135.000 kroner, som auktionen indbragte, der kommer konkursboet efter Vermø til gode, er der ingen der endnu har et overblik over. Kreditorerne har 28 millioner til gode i konkursboet.

Se indslag fra 28. oktober, da kunstsamlingen blev sat til salg: