13 millioner til Mønsted Kalkgruber

13 millioner til Mønsted Kalkgruber

Realdania har bevilliget 13 millioner kroner til istandsættelse og nyindretning af bygningerne omkring Mønsted Kalkgruber ved Viborg, så de i fremtiden kan modtage endnu flere besøgende end i dag

Der skal blandt andet laves et tidssvarende besøgscenter, der årligt vil kunne modtage over 60.000 gæster, og opføres en ny cafe i den tidligere kalklade.

I den gamle bestyrerbolig skal der indrettes et udstillingscenter med klimasikrede rum, og så skal parkeringsområdet flyttes, så gæsterne ikke længere skal krydse en befærdet landevej for at komme ned i kalkgruberne.

- Med projektet i Mønsted Kalkgruber bidrager vi til at bevare en spændende og væsentlig del af vores fælles kulturarv, så det ikke får lov at blive nedslidt og glemt. Det gør folkene bag Mønsted Kalkgruber i forvejen en stor indsats for at sikre, og det arbejde er vi glade for at kunne støtte op om, fortæller projektleder Eske Møller fra Realdania.

Kalkgruberne i Mønsted er verdens største med over 60 km underjordiske gange. I 2011 fik kalkgruberne et minetog, så også gangbeværede gæster nu nemt kan besøge stedet.