10-årig dreng beholder øjet efter nytårsskade

10-årig dreng beholder øjet efter nytårsskade

10-årig dreng, der nytårsaften blev ramt af fyrværkeri, kan beholde sit øje.

Den 10-årige dreng fra Farsø, der nytårsaften blev ramt i øjet af fyrværkeri, ser nu ud til at beholde øjet. Lokalpolitiet i Herning siger til Herning Folkeblad, at behandlingen betyder, drengen nu kan beholde øjet.

Drengen blev ramt i øjet, da han forsøgte at tænde noget fyrværkeri. Ritzau skrev dengang, at det var ulovligt fyrværkeri, men det kunne politiet ikke bekræfte.

Risikerer at miste synet

Selvom drengen nu ser ud til at kunne beholde øjet, så ser det værre ud med hans syn. Lægerne er stadig usikre på, om han kommer til at se på øjet igen.

- De kan ikke sige noget om synet endnu. Det tager tid, inden de kan sige, hvor meget eller hvor lidt han kommer til at se, siger politiassistent Finn Iversen til Herning Folkeblad.