Vindmøller rimer normalt på protester, men ikke i Thyborøn

Vindmølleprojekter oplever ofte hård modvind fra lokalområderne, men sådan er det ikke i Lemvig Kommune. 

Her har der været nul officielle klager omkring opførelsen af verdens største produktionsvindmølle på havnen i Thyborøn.

- Man kender vindmøller og har levet med dem i mange år og ser dem ikke som generende, forklarer Jens Jørgen Birch, der er initiativtager til Thyborøn Sydhavns Møllelaug II.

På havnen, hvor møllen er ved at blive opført, glæder man sig også over projektet.

- Det viser havnens og områdets vilje og evne til at understøtte den grønne omstilling. Jeg synes, at det er et bevis på, hvad lokale kræfter kan, når man går sammen, lyder det fra Jesper Holt Jensen, der er direktør ved Thyborøn Havn.

Og lokal inddragelse er nøglen til at lykkedes, lyder det fra Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Det her er et eksempel til efterfølgelse. Der er god lokal opbakning, hvis man også har en god lokal proces.

Tjener en lille skilling

350 millioner kroner var borgerne i Lemvig Kommune villige til at kaste efter opførelsen af vindmøllen.

- Men vi skulle kun bruge det halve, fortæller Jens Jørgen Birch, der er initiativtager til Thyborøn Sydhavns Møllelaug II.

Projektet blev solgt som anpartsbeviser og grundet den store interesse, måtte man sætte begrænsninger på 29 styk per køber.

Og det er ikke første gang, at man i Thyborøn har rejst møller.

- Der er en lang tradition i vores område for at sætte lokaltejede møller op. Der står nogle herovre fra 2002, siger Jens Jørgen Birch og peger og fortæller videre:

- Ude i Limfjorden satte vi fire op i 2018 og i 2021 satte vi en enkelt op herinde på havnen i Thyborøn, fortæller han.

Og det handler ikke kun om at bidrage til den grønne omstilling.

- Vi gør det jo ikke bare for sjovs skyld. Vi tjener jo også en lille skilling ved det her, så folk er godt tilpas, og derfor lykkedes det, siger Jens Jørgen Birch.

Den økonomiske gulerod har en betydning, anerkender professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen og forklarer, at følelsen af ejerskab generelt er værdifuld.

- Borgerne er jo en del af den lokale proces og føler, at de er med på vejen derhen, hvor man oplever, at kommunen også har de kompetencer, der skal til, for at det kan lade sig gøre.

Og selvom det lyder som om, at 100 procent lokalt ejerskab er nøglen til vindmøller over alt, så er det ikke så let.

- Det er ikke alle projekter, der kan bæres sådan, men hvis bare 10 eller 20 procent af dem kan, så vil det ændre på dynamikkerne i mange af de her projekter, lyder det fra Brian Vad Mathiesen.

Han understreger, at det dog også er vigtigt, at det lokale elnet kan følge med. 

Således er det også afgørende for ham at se, at der etableres vedvarende energiprojekter andre steder i landet.