Minister parat til at droppe kystnære vindmøller

Klima- og Energiministeren vil have diskutere muligheden for at droppe kystnære vindmølleprojekter for at spare penge.

Havvindmøller

Den grønne omstilling frem til 2020 vil koste danskerne 70 milliarder kroner, som skal betales over elregningen via den såkaldte PSO-afgift. Klima- og Energiminister, Lars Christian Lilleholt, vil nu genåbne energiforliget fra 2012 med det formål, at droppe nogle af de grønne energiprojekter, fordi han mener, økonomien i den grønne omstilling er skredet, det skriver Berlingske.

- Sagen er, at den grønne omstilling går det rigtig godt med, men økonomien er en udfordring. Tallene viser, at vi kan gøre regningen til danskerne og erhvervslivet mindre ved at justere energiforliget, siger han til Berlingske.

Det er blandt andet de to store mølleprojekter med kystnære vindmøller Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Det ligger endnu ikke fast, hvor de kystnære havvindmøller, skal stilles op, men flere kommuner kæmper for at lægge kyst til vindmølleparkerne. Herunder både Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Holstebro og Thisted Kommuner.

Politisk slagsmål

Da partierne indgik energiaftalen i 2012, lød regningen for den grønne omstilling på 35 milliarder. På grund af faldene el-priser og derfor stigende statsstøtte til grøn strøm lyder regningen for den grønne omstilling i dag - i følge Berlingske Tidende -  70 millarder kroner. 70 milliarder, som forbrugerne skal betale over el-regningen frem til 2020.

Både Liberal Alliance og Dansk Folekparti er parate til at droppe de kystnære vindmøller, mens Socialdemokraternes ordfører Jens Joel ikke umiddelbart vil være med til at genåbne energiforliget.  

 

Det er blandt andet de kystnære havvindmølleparker med mulig placering ved Vesterhav Nord og Vesterhav Syd, der måske skal droppes for at spare penge.
Det er blandt andet de kystnære havvindmølleparker med mulig placering ved Vesterhav Nord og Vesterhav Syd, der måske skal droppes for at spare penge.