Marens Maw og Långawten: Her er 10 mærkelige navne på steder i Midt- og Vestjylland

Har du hørt om Marens Patter eller Marens Maw? Eller hvad med Långawten og Ondaftenvej?

Midt- og Vestjylland er fyldt med navne på veje, byer og steder, der måske ikke lige giver sig selv i første omgang, men som ofte gemmer på en god historie.

Her har vi samlet 10 steder med underlige navne og gravet en forklaring på dem frem.

1. Tændpibe

Vejen med navnet ”Tændpibe” ligger syd for Velling tæt på Ringkøbing og er efter sigende opkaldt efter en berygtet smugkro. I en historisk guide fra museums- og kulturhuset Smedenes Hus i Lem står der, at der engang lå tre kroer på få kilometer langs den nordøstlige del af Ringkøbing Fjord. Historien går på, at rejsende på strækningen ved den nordligste kro kradsede tobaksrester ud af deres pibe, ved den anden kro stoppede de piben igen, og når de så nåede syd for Velling, var de klar til at tænde den. Derfor hed kroen – og nu vejen – Tændpibe.

2. Pikhede

Heden med det lidt pikante navn Pikhede finder man på Fur, og det er der en meget naturlig grund til, siger John Bertelsen, der tidligere på måneden gik på pension fra sit job som museumsinspektør ved Fur Museum. Han fortæller, at ordet ”pik” henviser til piksten, som er marksten, der bliver brugt til belægning.

- Hedens jord er fuldstændig stenfrit ler, så om vinteren står området dækket af vand, men om sommeren tørrer det ud og sprækker, og så kommer det næsten til at ligne brolægning, og deraf kommer navnet, siger John Bertelsen.

Han tilføjer, at skilte med Pikhede ligesom Bollervej af og til bliver stjålet fra egnen.

3. Marens Patter

Lidt sydøst for Virksunddæmningen ved Sundstrup ligger to gravhøje, der har fået det meget bramfri navn: Marens Patter. Og måske kan du forestille dig, hvorfor højene har fået det navn. På VisitAarhus’ hjemmeside står der, at de har fungeret som kendemærke for skibe, og at man med lidt fantasi kan se landskabet som en kvinde liggende på ryggen med sine ben i Hjarbæk Fjord.

4. Marens Maw

I Husby Klitplantage ligger en klit med navnet Marens Maw. Hvis man kan lidt vestjysk, ved man, at maw betyder mave, og det er efter sigende en kvindemave, klitten er opkaldt efter. Ifølge turistbureauet VisitNordvestkysten er det sket ved, at en skovarbejder med en gravid kone en dag kiggede på klitten og udbrød: ”Det ligner Marens maw.”

5. Mageløs

Ikke langt fra Viborg Domkirke kan man slentre en tur ad gaden Mageløs, som har fået sit navn efter en 400 år gammel bygning.

- Historien går på, at der blev bygget en stor købmandsgård i bindingsværk, og den blev malet i den særlige farve spanskgrøn, og det, syntes folk, var mageløst, fortæller Jesper Hjermind fra Viborg, der er arkæolog og tidligere har arbejdet på lokalhistorisk arkiv.

6. Navnløs

Et ejendomsmæglerstenkast længere mod nord ligger strædet, der altså har et navn, selvom navnet tyder på noget andet. Navnløs er endt med at hedde, som det gør, ved et tilfælde for længe siden, siger Jesper Hjermind.

- På et tidspunkt har magistraten siddet med et kort over byen, og så var der et lille stræde, der ikke havde noget navn. Så skrev man bare Navnløs på kortet, og så blev det navnet, fortæller han.

7. Ondaftenvej

Helt ude mod vest kan man svinge forbi en vej med det knap så hyggelige navn Ondaftenvej. For 19 år siden talte TV MIDTVEST med byens lokalhistoriskforfatter Jens Andersen, som siden er gået bort. Han kunne dengang fortælle, at vejen har fået sit navn efter en ulykke på stedet.

8. Långawten

På en vej nær Ans i Silkeborg Kommune er aftenen ikke "ond", men "lang". På jysk betyder lång awten slet og ret lang aften, og i 80 ud af sine 82 levede år har Erik Haugaard boet på vejen. Han har fået historien om vejnavnet overleveret fra sin bedstemor for cirka 75 år siden, for hun boede nemlig også på Långawten.

- Hun fortalte, at når bønderne gik på nabobesøg hos hinanden om aftenen, så ville de gerne uden om vandpytterne, og derfor gik de hellere lidt længere via en grusvej end på de hullede markveje, og inden de var hjemme igen, var det derfor blevet en lång awten, fortæller han.

9. Lem

I Ringkøbing-Skjern Kommune ligger både Lem og Tarm. Og selvom ens tanker måske hurtigt kan bevæge sig syd for bæltestedet, så har navngivningen af byerne intet med det at gøre. Et opslag i Danske Slægtsforskeres Bibliotek viser, at Lem er en sammentrækning af to ord. Først ordet ”læ”, der er et ældgammelt ord for gravhøj, og så ordet ”hem”, der betyder noget i retning af bygd eller bebyggelse.

10. Tarm

Længere mod syd ligger byen Tarm, der har omkring 4.000 indbyggere. For folk, der ikke bor i og omkring byen, bliver ordet ”tarm” nok mest brugt til at beskrive vores fordøjelsessystem, men faktisk er ”tarm” også et udtryk for et langt og smalt område, og ifølge Danske Slægtsforskeres Bibliotek er det netop det, bynavnet kommer af. 

Flere steder i Midt- og Vestjylland er skilte med sjove eller særlige navne også eftertragtede tyvekoster. Det kan du læse mere om i artiklerne herunder.