To børn kedede sig under corona: Nu er fortidens brev blevet fundet

Nu vil afsenderen sende historien og flaskeposten videre.

Det gik hurtigt med at finde afsenderne.
Det gik hurtigt med at finde afsenderne.
Foto: Privatfotos

Torsdag stødte en landmand på en grøn flaske, som gemte på mere, end affald.

Landmanden Niklas Østergaard, og var i færd med at klippe krattet under et trådhegn i kanten af en mark mellem Sunds og Ikast. - omkring ti kilometer fra det sted, hvor flaskeposten fire år før blev sat ud.

- Jeg gik rundt med buskrydderen, og så en flaske ligge i græsset ved åen. Den skulle helst ikke ramme maskinen, så jeg fik den sparket til side og kunne godt se, at der lå noget hvidt inden i den, fortæller Niklas Østergaard.

Da han så, det var en flaskepost, blev han straks spændt på at se, hvad der gemte sig af historie bag flasken og dens brev.

- Mine kollegaer ville have mig til at åbne den med det samme, for vi var alle ret spændte på det, fortæller han.

I flasken lå to medtagede lapper papir, to breve fra børn i Tulstrup, som håbede, at få posten retur.

- Så jeg satte mig for at finde dem, og det gik hurtigere end forventet, fortæller Niklas Østergaard. 

To venners gode idé midt i en svær tid

Den ene af de to børn hedder Julie Nielsen. 

Året er 2020. Coronanedlukning var for alvor ved at tære på to tiårige børn fra Tulstrup ved Ikast. 

Julie og August var naboer, og gik også i samme klasse, så de var også næsten sammen hver dag. 

De gik tur med hver sin hund, men sammen, og de cyklede på hver sin cykel, men sammen. De var gode venner, men også ved at kede sig noget så forfærdeligt under nedlukningen. 

Så en dag i maj måned, mens landet stod stille, fik Julie og August en idé. 

- Vi fandt en flaske af plastik i Augusts hus, som alligevel skulle til pant. Så satte vi os for at lave en flaskepost, fortæller Julie Nielsen, som i dag er teenager.  

Ved Augusts spisebord gik de to i gang med at skrive breve, som skulle ind i den grønne flaske og sendes ned ad Storå, tæt på børnenes hjem. 

- Vi tænkte, at det vigtigste var, at vi fik skrevet et telefonnummer på, så man kunne finde os igen. 

Men planen gik ikke helt. 

Telefonnumrene er for længst blevet vasket væk fra de to krøllede lapper papir, som torsdag blev fundet igen - flere år efter Julie og August kede sig ved spisebordet under coronakrisen. 

Alligevel landede flasken hos Julie igen - langt hurtigere, end findemanden kunne forestille sig. 

Sejlede ikke langt - men kom gennem nettet vidt omkring

Med et billede af både brev og flaske sendte Niklas Østergaard budskabet ud på sin Facebookprofil. 

- Jeg har i dag fundet en flaskepost langs Storå'en. Nu vil jeg gerne prøve at finde tilbage til ejerne, skrev Nikals Østergaard.

Opslaget og efterlysningen af de to børn fra Tulstrup blev hurtigt delt vidt og bredt, og snart var Niklas Østergaards indbakke fyldt med beskeder om, at afsenderne var August og Julie, som stadig bor nord for Ikast. 

Flakseposten var sendt afsted omkring ti kilometer længere nede ad åen, men budskabet var nået langt omkring, takket være et socialt medie. 

- Der kommer ikke kun dårlige ting og trælse kommentarer ud af Facebook, konstaterer Niklas Østergaard. 

- Det er også fedt, at vi har et medie, som kan få folk til at dele et budskab og hurtigt hjælpe til. 

Vil bygge videre på historien

Fire år efter coronakrisen første gang lukkede landet og Julie og Augusts skole midlertidigt ned, dukkede et minde fra den tid op så op igen. 

Tæt på en bro over Storå ved byens golfklub, sendte Julie Nielsen og hendes ven August flasken afsted, og i næste uge skal den tilbage til sine ejermænd. 

I dag er Julie Nielsen 14 år, og der er løbet meget vand under broen siden. 

- Det er længe siden, jeg har været sammen med August. Vi går ikke i klasse sammen mere, og siden dengang har vi begge fået helt andre interesser, end vi havde dengang, fortæller Julie Nielsen. 

Her ved broen sendte Julie Nielsen som tiårig en flaskepost afsted.
Her ved broen sendte Julie Nielsen som tiårig en flaskepost afsted.
Foto: Privatfoto

Hun havde helt glemt, at flaskeposten eksisterede, men er glad for at den er fundet. I den er en historie om hendes tid med nabovennen August gemt, og den sjove historie om flaskeposten skal leve videre, har Julie besluttet. 

- Den er blevet fundet før, men blev sendt ned langs Storå igen. Denne gang vil jeg have den tilbage, så jeg skrive en ny seddel om, historien bag flaskeposten, og så sende den afsted igen, og se, hvem der finder den næste gang, fortæller Julie Nielsen.