Forskere advarer mod stærkt stigende forbrug af energidrikke.

Salget af energidrikke som Monster og Red Bull er eksploderet over de seneste år. Eksperter er bekymrede for de unges stigende forbrug.

Ulempen ved energidrikke er et højt indhold af både sukker og koffein, advarer en forsker.
Ulempen ved energidrikke er et højt indhold af både sukker og koffein, advarer en forsker.
Foto: Arkiv

For en del unge i dag er de koffein-holdige energidrikke lige så almindelige, som sodavand var for tidligere generationer.

Ifølge en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet fra 2014 er salget af energidrikke steget fra 4 millioner liter om året i 2010 til 11 millioner liter i 2013 – en stigning på 175 %.

 

TV MIDTVEST besøgte en klasse på UCH i Holstebro. Her drikker 7 ud af 10 en energidrik mindst en gang om ugen.

Eleverne fortæller, at de drikker det, fordi det smager godt og giver energi.

Ulempen ved energidrikkene er, at de har et højt indhold af både sukker og koffein. Det stigende forbrug bekymrer ernæringsforsker ved DTU Fødevareinstituttet Jeppe Mathiassen.

- Både brugen og holdninger til energidrik gør os, der arbejder med folkesundhed bekymrede for, at det her indtag vil stige yderligere de kommende år, siger han.

Forskeren påpeger nogle af bivirkningerne.

- Man kan få bivirkninger som besvær med at sove, man kan blive rastløs, man kan få hjertebanken og nervøsitet, siger Jeppe Matthiassen til TVMIDTVEST.

- Jeg havde aldrig troet, at jeg som ernæringsekspert skulle anbefale Cola, frem for noget andet, men det vil jeg altså gøre i forhold til, når det handler om energidrik, slutter Jeppe Matthiassen.