Danmark får ny abortlov med 18-ugers grænse

Kvinder i Danmark får længere tid til at overveje abort, og unge kvinder får adgang til abort uden forældresamtykke.

Et flertal bestående af regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har indgået en aftale om en ny abortlov. Det oplyser flere kilder til TV 2.

TV 2 er kommet i besiddelse af den endelige aftale, som ifølge TV 2s oplysninger præsenteres i dag, fredag.

Aftalen viser, at abortgrænsen hæves fra 12. til 18. graviditetsuge. Dermed svarer aftalen til det tidligere lækkede aftaleudkast.

De nuværende abortregler er over 50 år gamle og er således ikke fulgt med tiden og udviklingen i samfundet, lyder det blandt andet i aftalen.

Anbefalinger

Med en abortgrænse på 18. uge læner partierne sig op ad anbefalingerne fra Etisk Råd og holder stadig en vis margin op til overlevelsesgrænsen.

- I dag er et foster som udgangspunkt først levedygtigt efter 22. graviditetsuge, og sandsynligheden for at overleve en fødsel i uge 22 er meget lille, skriver aftaleparterne.

Ifølge sundhed.dk er den nedre grænse for, hvornår et nyfødt barn er levedygtigt, cirka 23 til 24 uger eller en fødselsvægt på cirka 400 til 500 gram.

I aftalen uddybes det, at den nuværende abortgrænse på 12. graviditetsuge ikke længere kan begrundes rent sundhedsfagligt.

Det betyder ifølge aftaleparterne, at den nuværende grænse "reelt begrænser kvindernes frie og informerede reproduktive valg".

Partier har haft ønske om at hæve grænse

Flere partier meldte allerede sidste år ud, at de gik til forhandlingerne med et ønske om at hæve grænsen for abort. Den store usikkerhed var derfor, hvor den præcis skulle ligge i graviditeten.

Da anbefalingerne fra Etisk Råd kom i september, blev det mødt positivt af Rosa Eriksen, socialordfører hos Moderaterne.

- Det er ikke sådan, så Moderaterne stiller ultimative krav om uge 18. Men det er der, vi synes, at det er etisk forsvarligt at lægge abortgrænsen, sagde hun dengang til TV 2.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, ville ikke lægge sig fast på en grænse, med sagde til Ritzau, at partiet gik ind for at give de gravide mere tænketid. Samme melding lød fra SF, Alternativet og Radikale Venstre.

Enhedslisten har tidligere meldt ud, at de gerne ser grænsen hævet til uge 22.

15-årige kan få abort uden forældres samtykke

Som tillæg til aftalen bliver det også muligt for 15-17-årige at få foretaget en abort uden samtykke fra forældre eller værge eller tilladelse fra et abortsamråd.

Denne del af aftalen har også støtte fra Liberal Alliance, der ellers står uden for aftalen.

En af de skarpeste kritikere af en hævet abortgrænse er Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Mette Thiesen.

Hun kalder det "horribelt og hjerteskærende", at man vælger at hæve grænsen til 18 uger.

- Når vi når op til 18. graviditetsuge, er det et lille menneske med små fingre og tæer. Der kan høre, hvad der sker uden for mors mave. Og man kan som gravid mærke barnet i maven, siger hun til TV 2.

Hun mener, at balancen mellem hensynet til barnet og kvinden forrykkes med den nye aftale.

- Med den her nye abortgrænse tager man udelukkende hensyn til kvinden og ikke til det lille liv i mors mave. Og det, synes jeg, er dybt forkasteligt, siger hun.

En anden kritiker er Susie Jensen, ligestillingsordfører i Danmarksdemokraterne. Da aftaleudkastet kom frem i sidste uge, udtalte hun, at abortgrænsen på 18 uger var alt for højt sat.

- Vi har lyttet, men den her diskussion har handlet meget om kvindens rettighed og meget lidt om, hvad der sker i maven fra 12. til 18. graviditetsuge, og der har vi et hensyn til barnet, vi vægter utrolig højt i Danmarksdemokraterne, sagde hun blandt andet.

Ifølge aftalen skal den nye abortlov træde i kraft 1. juni 2025.