Forsvundne piger og kidnapninger: Sarah blev udsat for 'dybt upassende svindel'

En 7-årig pige er blevet kidnappet - der er udstedt en landsdækkende alarm.

Efterlysningen er ledsaget af et billede af en lyshåret og stormilende pige.

Sådan lyder et eksempel på et opslag, der ved første øjekast fremstår hjerteskærende. Der er bare ét problem.

For der er ingen pige, der er blevet kidnappet.

Opslaget dukkede for nylig op i en Facebook-gruppe for folk, der bor i Funder nær Silkeborg. Den samme pige bliver kaldt Mia Jensen på et andet opslag, hvor hun ser ud til at være blevet kidnappet i Solbjerg nær Aarhus.

Og sådan ser det ud i mange lokale grupper på Facebook i øjeblikket.

Hacket, mens hun sov

Det ser ud til, at det er Sarah Clausen fra Silkeborg, der har delt efterlysningen af den forsvundne pige på Facebook-gruppen i Funder.

Men det er ikke hende, der har delt opslaget, selvom det er hendes profil, der er afsender.

Det gik hurtigt op for Sarah Clausen, at hun var blevet hacket, da hun fik en notifikation på Messenger.

- Der stod, at en anden person var logget ind på min profil fra Chrome, og at jeg skulle ændre mit log-in, siger hun til TV2 Østjylland.

Det første hun gjorde var at fjerne opslaget og tjekke andre Facebook-grupper, hun er medlem af. Her opdagede hun to-tre andre grupper, hvor opslaget også var blevet lagt op i hendes navn.

- Jeg skiftede min kode og lagde mig til at sove i god tro om, at problemet var løst.

Stoppede ikke svindlen

Men da Sarah Clausen vågnede dagen efter, var den gal igen.

- Jeg kunne se, at der var lagt et nyt opslag op, og der kom samme notifikation som dagen før.

Denne gang lykkedes det hende at få ændret sin kode på Facebook og ikke kun på Messenger.

Sarah Clausen er langt fra alene om at få misbrugt sin profil.

TV2 Østjylland har været i dialog med flere brugere, som er blevet scammet, så det ligner, at det er dem, der har lagt opslaget ud.

Sofie Freja Christensen er ekspert i cybersikkerhed i virksomheden Dubex, og hun fortæller, at personerne bag de falske opslag kaldes scammere, der har et klart motiv for at lægge de falske opslag ud.

- Personerne bag opslagene vil kort og godt have penge ud af det. Derfor vil de have fat i dine oplysninger, og det kaldes phishing, siger hun.

Hun fortæller, at det kan være svært at gennemskue, hvornår opslag er rigtigt eller ej. Selvom Sofie Freja Christensens ekspertise er indenfor cybersikkerhed, er hun selv en af dem, der engang faldt i fælden.

Det rammer os alle

Sofie Freja Christensen fortæller, at det typisk er et opslag som det med den kidnappede pige, man vil klikke på.

- Det er sårbart og vækker medfølelse, når et barn er væk. Det rammer os alle, siger hun.

Hun forklarer, at det er opsigtsvækkende, fordi det taler til vores følelser. Det er noget, Sabrina Madsen fra Horsens kan genkende.

Hun er en af dem, der er kommet til at klikke på et opslag med en pige, der var forsvundet. Og så endda i hendes naboby.

- Når jeg ser sådan noget, tænker jeg, at jeg måske kan tage ud og hjælpe med at lede efter hende.

Men hun blev hurtigt ledt videre til en ny side med en bekymret mor, der bad om hjælp.

- Det så falsk ud, og jeg skyndte mig ud og ændrede min kode bagefter.

Ikke kun i Østjylland

Fænomenet med de falske annoncer om forsvundne piger er ikke noget, der kun finder sted i Danmark eller Østjylland.

For den lyshårede pige har også være efterlyst i både Norge og Kroatien. Flere norske aviser, heriblandt Canariavisen, har skrevet om svindlen, som netop denne lyshårede pige er brugt til.

Det har ikke været muligt at finde frem til, hvem pigen i virkeligheden er. Men et andet opslag, der har været i omløb, er med en 11-årig årig mørkhåret pige, som er forsvundet i Randers.

Og pigen har da også været forsvundet. Bare ikke i Randers.

Den mørkhårede pige, der står og smiler i en grøn skoleuniform, hedder i virkeligheden Mia O' Neill, og hun forvandt som 14-årig fra byen Salthill i Irland tilbage i 2022.

Dengang bragte det irske politi en efterlysning af hende, men hun blev allerede fundet dagen efter.

Hvad sker der, hvis du klikker?

Hvis du kommer til at klikke på et af de falske opslag, er der to måder, du kan blive svindlet på, fortæller Sofie Freja Christensen.

Den ene mulighed er, at du kan blive ført videre til en side, hvor du skal logge ind for at komme videre. På den måde kan scammerne få fat i dit password til Facebook, så de kan overtage din profil.

- Så kan de lægge falske reklamer op på din profil, der viser, at man kan købe et produkt, der ikke findes. De kan også begynde at skrive til dine venner og spørge, om de kan låne penge.

Den anden mulighed er, at du ikke bliver spurgt om dine oplysninger, men så skal du alligevel være varsom. Og man skal aldrig betale penge til nogen, man ikke kender.

- De håber alligevel, du falder i en fælde. Det kan være, der kommer et billede af en mor frem, som håber, du vil donere penge, så hun kan hyre en privatdetektiv til at finde sin datter.

Man kan tage sine forbehold for at undgå at blive snydt.

Sofie Freja Christensens vigtigste råd er, er at man kan slå funktionen 'tofaktorgodkendelse' til på Facebook. For når du har skrevet din kode ind, vil du få sendt en ekstra kode, du skal taste ind. På den måde er det kun dig, der kan godkende det.

Men hvis man skulle være så uheldig at falde i scam-fælden, skal man ikke skamme sig.

- Jeg vil vove at påstå, at det kan ske for alle, hvis man er stresset eller bliver fanget på det forkerte ben. Jeg vil da gerne indrømme, at jeg selv er faldet i fælden engang, siger hun.

Hun fortæller, at nogle af dem, der kan være særligt udsatte, i forhold til at blive snydt af de falske opslag, er folk, der selv er i sårbare positioner. Det kan for eksempel være ensomme eller ældre mennesker, som ikke har så store digitale færdigheder.

2023 blev det år, hvor politiet modtog flest anmeldelser om it-kriminalitet, og der er sket en stigning på 42 procent siden 2019. Heriblandt scam som det, Sarah Clausen har været udsat for.

Dybt upassende

Sarah Clausen fortæller, at hun ikke er klar over, hvorfor hun blev et offer for svindlerne, for hun havde ikke gjort noget anderledes, end hun plejer.

Føler du dig sikker, efter at du har ændret din kode?

- Nej, ikke rigtig. Men jeg prøver at tage mine forholdsregler og lade være med at klikke på links og have en stærk adgangskode. Og så vil jeg begynde at skifte min kode oftere. Det har jeg ikke tænkt over før, siger hun.

Hun håber ikke, at nogen er faldet i fælden og har klikket på opslaget, der blev lagt op i hendes navn.

- Det falske opslag, hackeren har lagt ud, er dybt upassende, når det ikke er sandt. Det virker som noget, der er nemt at falde for.