Har du denne plante i haven? Så risikerer du en bøde
Kæmpebjørneklo er den eneste plante, der er omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det betyder, at kommuner kan pålægge borgere at fjerne dem.
Kæmpebjørnekloens saft er så giftig, at den kan give alvorlige forbrændinger og eksem, hvis den kommer i kontakt med huden.
Og selv hvis ikke det skulle være grund nok til at fjerne planten, så kan landets kommuner også udskrive bøder til de borgere, der ikke fjerner den fra deres grund i tide, altså inden planten begynder at sætte frø.
I Vejen Kommune gav det sidste år syv lodsejere bøder på mellem 5.000 og 15.000 kroner, skriver Jydske Vestkysten.
Og i nogle kommuner skal man påbegynde bekæmpelse allerede 15. april.
I andre kommuner ligger tidsfristen senere – for eksempel 1. maj eller 15. maj.
Ikke alle kommuner
Kæmpebjørnekloen er som den eneste invasive plante omfattet af loven om bekæmpelse. I loven fremgår det, landets kommuner kan fastsætte rammerne for, hvordan kæmpebjørneklo kan bekæmpes i deres kommune.
Miljøstyrelsen oplyser til TV 2, at der ikke findes nogen oversigt over, hvilke kommuner der har en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørnekloen.
Det er ikke alle kommuner i landet, der har en indsatsplan for bekæmpelse, og dermed er det heller ikke alle kommuner, der pålægger borgerne at bekæmpe planten.
Kan give bøder
Når kæmpebjørnekloen er omfattet af lov om bekæmpelse, så betyder det altså, at kommunen kan pålægge ejere af grunde, hvor der findes kæmpebjørneklo, at dræbe den enkelte plante for at sørge for, at den ikke sætter frø og dermed spreder sig.
Når først kæmpebjørnekloen har sat frø, kan en enkelt plante nemlig sprede op til 20.000 frø.
I nogle kommuner er reglerne således, at kommunen kan fjerne kæmpebjørnekloen fra grunden på ejerens regning, eller udskrive en bøde per kvadratmeter bjørneklo, der ikke er fjernet. Prisen er 3,81 krone per kvadratmeter, oplyser Miljøstyrelsen.
Invasiv art
Kæmpebjørnekloen er – modsat den almindelige bjørneklo – uønsket i den danske natur, da den er en invasiv art. Den giftige skærmplante stammer oprindeligt fra Kaukasus. Den kom til Danmark i 1830'erne, hvor den blev plantet i botaniske haver.
Invasive arter påvirker biodiversiteten blandt andet ved at fortrænge andre arter.
Miljøstyrelsen påpeger over for TV 2, at det er en god idé at rådføre sig på deres hjemmeside, hvis man har en kæmpebjørneklo, der skal bekæmpes.
Her er der både gode råd til bekæmpelse af planten, og hvordan man undgår at få dens giftige saft på sig.
