To år uden drukneulykker ved Vesterhavet

Det er nu to år siden, at nogen sidst mistede livet i en drukneulykke ved Vestkysten.

strand

 

2:03
 

Der er dejligt ved Vesterhavet, men også farligt. Men nu er det to år siden, nogen sidst mistede livet i en drukneulykke på Vestkysten. 

- Det synes, vi er fantastisk. Det er altid tragisk at tabe menneskeliv, siger Sebastian Schaper, der er turistdirektør i Hvide Sande.

Der har været stort fokus på at komme Vesterhavets kedelige statistik til livs. I Hvide Sande har alle turister fået en brochure med baderåd med, når de har hentet nøglen til deres udlejningssommerhus. 

 

- De kampagner, der kører i Danmark for eksempel fra Trygfonden, er det ikke alle turrister, der ser. Størstedelen af turristerne her (i Hvide Sande red.) er tyskere, og de ser ikke kampagnerne, siger Sebastian Schaper. 

Trygfondens livreddere har hjulpet til med at holde antallet af drukneulykker nede. Selvom sommeren ikke altid har vist sig fra sin bedste side i år, har de haft travlt med at give gode baderåd videre.

- Starten af sæsonen var ret langsom, men her de sidste par uger, har der været rigtig mange nede på stranden, og vi har stoppet folk fra at gå ud i farlige situationer, siger Anders Hansen, der er livredder i Hvide Sande.

Særligt farlige er de såkaldte hestehuller, hvor udadgående strøm gør det svært for badegæsterne at komme tilbage på land. På stranden ved Hvide Sande har turristerne fanget budskabet.

- Vesterhavet er skønt at bade i, men det kan være meget farligt på grund af strømmen, siger Denise Nadolny fra Tyskland.

Selvom nul drukneulykker er så godt, som det kan blive, fortsætter oplysningsarbejdet i Hvide Sande.

- Efter sommerferien går vi i gang med at udarbejde materialet til næste år, og der vil igen være lige så stort tryg på, siger Sebastian Schaper.

Der er livreddere ved Vestkysten indtil den 13. august.