Ekspert forklarer: Derfor kan narkosigtede bilister køre videre

Hvordan kunne en 34-årig mand, der ifølge politiet var påvirket af hash, onsdag køre en kvinde ihjel, når han for kun en måned siden blev stoppet for netop narkokørsel?

Blandt andet det spørgsmål har optaget mange midt- og vestjyder ovenpå onsdagens tragiske trafikulykke, hvor en 55-årig kvinde mistede livet ved Nr. Snede efter kollision med en bil, der blev ført af en 34-årig mand.

Den 34-årige sad bag rattet i en bil, selvom han blandt andet er tidligere dømt for at køre uden kørekort også aktuelt er sigtet i en anden sag om narkokørsel.

Det har givet anledning til en del vrede og undrende kommentarer på de sociale medier - blandt andet i kommentarsporet på TV MIDTVESTs artikler.

Den sigtede i sagen i onsdagens dødsulykke blev så sent som 5. marts sigtet af Sydøstjyllands Politi for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer. Det skete efter aggressiv kørsel, fortalte anklageren fra Midt- og Vestjyllands Politi under onsdagens grundlovsforhør.

Men der kan gå lang tid fra en sigtelse til en eventuel straffesag, påpeger Nanna Grønning-Madsen, som er ekspert i strafferet.

- I den tid kan man nå at køre bil i påvirket tilstand mange gange, konstaterer hun.

Nanna Grønning-Madsen er ph.d. og adjunkt i strafferet ved Juridisk Institut på Syddansk Univeristet (SDU). Hun peger på, at det danske retssystem - ifølge hende - skal prioriteres langt højere i samfundet.

- Man kan godt blive forarget over en sag som den her, men så må politikerne give flere penge til straffesagskæden, så sagerne kan komme hurtigere for domstolene, lyder det fra den strafferetlige ekspert.

Hun peger blandt andet på, at landets domstole oplever lang ventetid. Det betyder, at personer, der tiltales for en forbrydelse, i lang tid har mulighed for at være på fri fod, medmindre en dommer mener, der er grundlag for at varetægtsfængsle dem.

En opgørelse fra Danmarks Domstole viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesager for landets byretter er 8,6 måneder for domsmandssager.

Det er ikke som på film

Nanna Grønning-Madsen slår samtidig fast, at det ikke er, som man nogle gange ser det i tv-serier og film. Her har man ofte set dommeren give en ekstra hård straf ud fra en ”mavefornemmelse” om, at den tiltalte person ikke har lært noget eller forbedret sig - og derfor mere sandsynligt vil begå kriminalitet igen.

- Dommerens egen forargelse, hvis der er sådan en, må ikke påvirke straffen. Der skal være hjemmel for strafudmålingen, understreger Nanna Grønning-Madsen.

Retssystemet skal med andre ord følge reglerne og paragrafferne. Hver gang, påpeger hun.

Og systemet kan ikke tage ansvaret for, hvordan folk opfører sig ude i samfundet, når en straf er afsonet.

- Ethvert menneske kan jo vælge at begå kriminalitet igen. Eller vælge at lade være, slår adjunkten fast.

- Kærshovedgård er ikke et fængsel

I den konkrete sag er den sigtede bosiddende på Udrejsecenter Kærshovedgård. Det var han også, da han blev stoppet for narkokørsel i marts.

Uden at forholde sig til den konkrete sigtelse peger Nanna Grønning-Madsen på, at Kærshovedgård ikke er et fængsel.

- Han er som udgangspunkt en fri mand. Er man udvist af Danmark, hvis det er derfor, man er i udrejsecenteret, så sidder man i en venteposition.

- Man sidder kun indespærret i et fængsel, hvis man skal afsone en dom. Når dommen er afsonet, har man som udgangspunkt ret til at være ude i samfundet, pointerer Nanna Grønning-Madsen.

TV MIDTVEST har torsdag formiddag henvendt sig til Sydøstjyllands Politi for at spørge ind til sagen fra 5. marts, hvor den 34-årige blev sigtet for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer. 

TV MIDTVEST vil blandt andet gerne vide, om man forsøgte at begære manden varetægtsfængslet for narkokørsel samt om der er rejst tiltale for narkokørsel.

Sydøstjyllands Politi har ikke besvaret spørgsmålene inden artiklens udgivelse.