Hastighedsbegrænsningen sættes op til 90 flere steder - unødvendigt, mener borger

Tirsdag bliver det lovligt flere steder på Holstebrovej mellem Holstebro og Struer at køre 90 kilometer i timen.

Tirsdag blottes skiltet, så der må køres 90 på flere steder af Holstebrovej.
Tirsdag blottes skiltet, så der må køres 90 på flere steder af Holstebrovej.
Foto: Niels Bentsen, TV MIDTVEST

Flere steder i Midt- og Vestjylland enten er eller bliver hastighedsbegrænsningen på landeveje sat op fra 80 til 90 kilometer i timen. Det sker i forlængelse af finanslovsaftalen fra 2018, hvor den daværende regering samt Dansk Folkeparti afsatte midlerne til det.

Det er der formentlig mange bilister, der er glade for. Men ikke alle er lige begejstrede. En af dem, der hører til sidste kategori, er Daniel Møldrup Rask. Han bor nemlig på en af de strækninger, hvor farten sættes op.

- Det er rigtig træls, fordi jeg synes, at det både går hurtigt nok herude og larmer nok i forvejen. Så jeg ser ikke nogen grund til, at man hæver hastigheden på den her strækning, siger han.

Daniel Møldrup Rask bor sammen med sin kone og deres to børn på Holstebrovej mellem Holstebro og Struer, som er et af de steder, hvor der fra i morgen bliver lovligt at køre 90 kilometer i timen.

Se selve strækningen på billedet herunder.

Det er på strækningen her, at man fra tirsdag må køre 90 kilometer i timen i stedet for 80.
Det er på strækningen her, at man fra tirsdag må køre 90 kilometer i timen i stedet for 80.
Foto: Vejdirektoratet

Hurtigere afvikling af trafikken

I alt er der, siden den tidligere regering og Dansk Folkeparti i 2018 blev enige om at hæve hastigheden flere steder, fundet 17 strækninger på landevejene og fire strækninger på motorveje, hvor det enten allerede er sket eller kommer til at ske.

Den daværende transportminister, Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, sagde dengang således til Vejdirektoratet.

- Vi øger mobiliteten, hvor det er forsvarligt, så folk kan komme hurtigere frem. Det er både til glæde for dem selv og for samfundet. Jeg tror desuden, at hastigheder, der virker logiske, og som er forsvarlige for trafiksikkerheden, er nemmere at overholde end hastighedsgrænser, der virker ulogiske. Derfor gør vi nu nogle udvalgte veje klar til en højere hastighedsgrænse ved at indføre en række trafiksikkerhedsforbedrende tiltag, sagde han.

Men sådan ser Daniel Møldrup Rask ikke på det.

For det kan godt være, at det er forsvarligt for trafikken på vejene, at hastighederne bliver højere, men for dem, der bor langs vejene, bliver det farligere.

Han er bange for, at hans to børn kan ende ude på vejen, så han har derfor taget sine forholdsregler.

- Jeg har valgt at bygge et lidt stærkere børnehegn i min have for at sikre mig, at ungerne ikke kan løbe ud, siger Daniel Møldrup Rask.

Det er på disse strækninger, at hastighederne sættes op.
Det er på disse strækninger, at hastighederne sættes op.
Foto: Vejdirektoratet

80 eller 90 er ligegyldigt

At hastigheden bliver sat op, kommer ikke til at betyde særlig meget, mener Daniel Møldrup Rask.

For han mener nemlig, at bilerne allerede nu kører for hurtigt.

- Folk kører lige så stærkt, som det passer dem herude. Man lægger mærke til om aftenen, at der kommer lufttryk fra biler, der suser forbi. Det er tydeligt, at det er mere end 80, og det bliver mere end 90 nu.

Som udgangspunkt har han ikke noget imod, at fartgrænsen sættes op fra 80 til 90 kilometer i timen, hvis der bare ikke bor folk på de strækninger, hvor det sker.

Se herunder en liste over alle de steder, hvor den tidligere regering og Dansk Folkeparti i 2018 blev enige om at hæve hastighedsbegrænsningen.