Viborg: Gamedesign-uddannelse fordobler elevtallet

Viborg Tekniske Gymnasium har på et enkelt år fordoblet deres elevtal på den nye Gamedesign-linje.

Foto: Henrik Schiøt, TV MIDTVEST

Viborg Tekniske Gymnasium har på et enkelt år fordoblet deres elevtal. Succesen skyldes, at skolen har oprettet en ny linje, som for alvor har fanget de unge.

- Det gav mig lyst til at tage en gymnasial uddannelse sammen med noget game-design, så jeg har den gymnasiale uddannelse at falde tilbage på, hvis gamedesign viser sig ikke at være noget for mig alligevel, fortæller Chris Holmsgaard Sørensen, der er en af eleverne på den nye linje.

Eleverne får forspring

Den nye GameDesign-linje ruster eleverne til et arbejdsliv i en af de hurtigst voksende brancher. Alligevel overrasker det uddannelseslederen at SÅ mange har valgt linjen.

- Det siger jo lidt om, at til næste år så skal man nok være vaks ved havelågen, hvis man vil have plads, siger Leif Rye Hauerslev, der er Uddannelsesleder på Viborg Tekniske Gymnasium.

For de mange nye elever er mulighederne mange efter endt uddannelse, for spilindustrien er en af de hurtigst voksende brancher.

- De kommer ud top forberedte med et kæmpe forspring på universiteter, siger uddannelseslederen.

 

02:17 Luk video