Imsgaard: Det er rettidigt omhu fra B&O

Senioranalytiker, Morten Imsgaard, ser B&O's udmelding om, at de droppet dialog med kinesisk rigmand, som rettidig omhu.

morten_imsgard-wide.jpg

Aktiekursen er faldet drastisk hos Bang og Olufsen efter et manglende købstilbud fra den kinesiske investor, Qi Jianhong.

-Jeg ser det som rettidig omhu fra B&O, at man meddeler markedet, at nu betragter man det ikke mere som en dialog, siger Morten Imsgaard, der er senioranalytiker i Sydbank.

 

Rettidig omhu eller ej. fredagens fondsbørsmeddelelse om, at salget nu er endeligt aflyst, har fået B&O-aktien til at styrtdykke på den københavnske fondsbørs. Her er den faldet den med 7,6 procent til 71 kroner.

 

Til spørgsmålet om, hvorvidt han ser muligheder for, at der kommer en aftale i hus efter det her, siger Morten Imsgaard:

- Mulighederne er jo stadig til stede, men på den korte bane, der finder jeg det ret usandsynligt, at parterne skal nå til enighed, men man skal jo også et eller andet sted huske på , at i yderste konsekvens, så behøver parterne jo ikke at nå til enighed. Den kinesiske modpart er jo i sin gode ret til bare at fremsætte et købstilbud på alle aktierne upåagtet af om B&O’s bestyrelse synes, det er en god idé eller ej, lyder det fra Morten Imsgaard.

 

Struer-virksomheden havde sat deadline for kinesiske Sparkle Roll i dag, men selskabet er ikke vendt tilbage med et tilbud. Selskabets ejer, Qi Jianhong, ejer allerede mere end 18 procent af B&O-aktierne. Alligevel er det nødvendigt for B&O-bestyrelsen i dag at melde klart ud, at en løsning ikke er fundet.