B&O giver fortsat underskud

B&O-regnskabet for første kvartal 2016/2017 viser en svag fremgang, selv om bundlinjen fortsat er rød.

bogohovedbygning1.jpg

Der er fortsat et stykke vej til, at erhvervsklenodiet B&O genererer overskud, men Struer-virksomheden er i bedring.
    
Det kan man læse ud af selskabets regnskab for første kvartal i regnskabsåret 2016/2017, som ender med et resultat før skat på minus 87 millioner kroner.
    
Det er 31 millioner kroner bedre end i samme kvartal sidste år, og det skyldes i høj grad B&O Play-divisionen, der øgede sin omsætning fra 163 millioner kroner til 229 millioner kroner. Det svarer til, at de billigere B&O-produkter i serien, som blandt andet omfatter radioer og højttalere, leverede en stigning på 41 procent

- B&O Play fortsatte den tocifrede vækst og leverede en god start på året. Alt i alt ser vi solide fremskridt foran os, understøttet af stærke og relevante produkter i vores pipeline, siger administrerende direktør Henrik Clausen i en pressemeddelelse.
    
Det er i øvrigt hans første regnskabsaflæggelse i spidsen for selskabet, som han overtog ansvaret for 1. juli, efter at Tue Mantoni opsagde sit direktørjob tidligere på året.

Se indslag med B&O's nye direktør her:

3:12
Henrik Clausen skal som ny topchef  B&O i Struer skabe en lønsom forretning med sorte tal på bundlinien

I kvartalsregnskabet er der ikke ændret på forventningerne til året som helhed.
    
Derimod faldt omsætningen i luksusdivisionen Bang & Olufsen med 16 procent og hev den samlede vækst ned i to procent.
    
- Den moderate vækst i årets begyndelse var forventet på grund af forsinkede produktlanceringer, og nedgangen i Bang & Olufsen-segmentet lå på linje med vores forventninger.
    
Til gengæld har man stor fidus til de kommende produkter, herunder to nye tv-modeller i Bang & Olufsen-serien, som forventes at trække omsætningen i opadgående retning de kommende kvartaler.

/ritzau/