00:34

Videoklip

Stafet for Livet i Holstebro

Stafet for Livet i Holstebro

Mandag, 6. maj 2019 - 23:07

Dannie Laursen skriver: 
"
Stafet For Livet er ikke et kapløb – nu for 5. gang Formand for Stafet For Livet Holstebro, Bjarne Krogh oplyser, at planlægningen af den 5. Stafet For Livet Holstebro, der foregår den 25. – 26. maj 2019 er i fuld gang og udtaler:
Styregruppen arbejder intenst på Stafet For Livet Holstebro for 5. gang. Stafet For Livet startede i Holstebro i 2015 og i alle årene har vi været så heldige at have fantastiske faciliteter på Dragon Kasernen i Holstebro og skøn natur i skoven. Sidste år var der 1278 deltagere, 30 hold og 66 fightere, der til sammen løb/gik 28.000 omgange og 22.000 KM og der blev et flot overskud på kr. 512.740. Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patiensstøtte. 10 % går til det lokale arbejde i Holstebro Lokalforening under Kræftens Bekæmpelse.
Men Stafet for livet er ikke et kapløb. Vi sætter fællesskab og sammenhold i højsædet samt støtte til de kræftramte, der som fightere har mulighed for at mødes og mærke at man ikke er alene i kampen mod sygdommen. Stafet for livet er også en rigtig god lejlighed til som pårørende, enten som direkte familiemedlem, kollega, ven eller bekendt at være sammen med andre der er i samme situation. Stafet For Livet er også masser af aktiviteter, underholdning for både børn og voksne.
Alle kan oprette et hold, og der er ingen grænser for holdstørrelse. Om man vil gå, løbe eller hvad man ellers kan finde på bestemmer man selv. "

Har du også noget, du gerne vil dele med os?

Hvis du har oplevet noget sjovt, sødt eller spændende, så vil vi rigtig gerne se det.