01:39

Videoklip

Sort sol ved Højmark

Sort sol ved Højmark

Søndag, 7. oktober 2018 - 18:04

Jette Meyer skriver: 
"
Jeg oplevede dette fantastiske og forunderlige naturfænomen i aftes og igen her søndag morgen.
Videoen er fra mellem klokken 7.10 og 7.35, hvor flere hundrede tusinde stære begyndte at røre på sig.

Stærene sidder i store flokke i rørskoven, hvor de sidder beskyttet mod landlevende rovfugle, da undergrunden er mudret og vådt. Stæren sidder tørt og godt.

Det ser fascinerende ud, når de begynder at røre på sig, og der er en meget højt summen, og helt fantastisk ser det ud, når de store flokke begynder at lette, og de danner de store flotte "sort sol", inden de deler sig i mindre flokke for at flyve ud og finde føde.

Det kan undre en, at de ikke støder sammen. Stærene har ikke nogle særlige sanser, men derimod udstyret med en fremragende resktionsevne, der er ca 20 gange hurtigere end menneskets.

De lever i vadehavsområdet fra august til oktober, for at fede sig op, hvorefter størstedelen trækker mod Holland, Frankrig og Storbritannien, hvor de overvintrer.

Mange havde trodset morgenluren og taget kaffen med for at holde varmen, alt imens alle forundres og nød dette helt fantastiske syn.

Det var første gang min mand og jeg så dette, men bestemt ikke sidste gang. En rigtig dejlig måde at slutte dagen på i går, men ikke mindst starte den med i dag.
"

Har du også noget, du gerne vil dele med os?

Hvis du har oplevet noget sjovt, sødt eller spændende, så vil vi rigtig gerne se det.