05:28

Videoklip

Rekordmange deltagere til motionsløb i Mejdal

Rekordmange deltagere til motionsløb i Mejdal

Fredag, 8. juni 2018 - 8:58

Henrik Lind Jørgensen skriver: 
"
Der var rekorddeltagelse ved motionsløbet Søen Rundt i Mejdal torsdag den 7. juni. 862 børn og voksne i alle aldre stillede op til løb på i alt fire distancer. De mindste kastede sig ud i 400 meter og 3 km., mens de lidt større - eller bare kondistærke - valgte 5 eller 10 km. Der var over 250 deltagere flere end sidste år, men dels var vejret også fantastisk, og dels stillede Halgård Skole med 300 deltagere. Dels elever, men også elevernes forældre. Den længste tur gik hele vejen omkring Vandkraftsøen, mens de 5 km. lige “kyssede” den ene søbred, inden turen igen gik tilbage til stadionpladsen. Og selv om startpistolen klikkede, da de mange “femmere” skulle afsted, blev det hele timet som det skulle. Blandt de mindre løbere ses Mikkel Lægsgaard og Anders Kristensen, som klarede de 5 km. på under 25 minutter. Søen Rundt og Vestjysk Bank Børneløb er en del af byfesten i Mejdal/Halgård."

Har du også noget, du gerne vil dele med os?

Hvis du har oplevet noget sjovt, sødt eller spændende, så vil vi rigtig gerne se det.