01:42

Videoklip

God start på nyt internationalt netværk i Ringkøbing

God start på nyt internationalt netværk i Ringkøbing

Tirsdag, 18. juni 2019 - 13:36

Ana Valentina skriver: 
"
33 forskellige nationaliteter var med til det første arrangement i nyt netværk i Ringkøbing-Skjern Kommune Omkring 125 borgere troppede i aftes op i Rådshus-hallen i Ringkøbing med én ting til fælles: at de alle sammen kommer fra udlandet og er borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Siden i går har de nu også et nyt internationalt fællesskab, der fremover kan være med til at skabe venskaber og gøre det nemmere for udenlandske tilflyttere at falde til i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Deltagerne i det første arrangement i den nye internationale klub: Internationals Ringkøbing-Skjern repræsenterede 33 forskellige nationaliteter, men de meget forskellige baggrunde spillede ingen rolle, da der blev tid til at netværke. Snakken gik livligt på kryds og tværs, og der blev lagt en god bund for fremtidige fælles oplevelser og arrangementer. Der arbejdes blandt andet på at lave en food and cook- arrangement, hvor deltagerne i fællesskab laver mad fra deres hjemlande.
Et godt netværk er jo afgørende for at falde godt til i et nyt område Det er bulgarske Antoniya Petkov, der står bag initiativet til den nye international klub i Ringkøbing- Skjern Kommune. Udgangspunktet er facebookgruppen Internationals Ringkøbing-Skjern, som Antoniya startede for at få mulighed for at udveksle gode råd, erfaringer og jobopslag med ligestillede.
Borgmester Hans Østergaard er begejstret for Antoniya Petkovs initiativ, der kan hjælpe med at bygge bro både mellem borgere med udenlandsk baggrund indbyrdes og mellem danskere og udlændinge i kommunen. Det kan hjælpe nye borgere til at få et netværk, hvor de kan hente inspiration og hjælp til at falde godt til i kommunen. Netværket er åben for alle – også danskere.
Alle kan være med i det nye netværk
Aftenens program var udover Tapas og networking på tværs tætpakket med indlæg. Borgmester Hans Østergaard bød velkommen. Ann Michelle Dalgaard fra netværket Erhvervskvinder Vestjylland fortalte blandt andet om, hvordan hun selv havde oplevet at bo i udlandet. Andre indlæg handlede om at lære dansk, om at få nye netværk ved at arbejde frivilligt og forholdene på det danske arbejdsmarked.
Og der blev særligt lyttet, da entreprenøren bag Konditoriet Baking Sins by Lea i Ringkøbing, Lea Cesar, kom og fortalte om selv at være udenlandske tilflytter fra Slovenien og være iværksætter i Danmark. Alle kan melde sig og følge med i fremtidige klubarrangementer på Facebook-gruppen: Internationals Ringkøbing-Skjern og omegn/Vestjysk udlændinge.
"

Har du også noget, du gerne vil dele med os?

Hvis du har oplevet noget sjovt, sødt eller spændende, så vil vi rigtig gerne se det.