03:57

Videoklip

Fejring af N.F.S. Grundtvigs fødselsdag

Fejring af N.F.S. Grundtvigs fødselsdag

Søndag, 9. september 2018 - 9:49

Henrik Lind Jørgensen skriver: 
"
Lørdag var dag 2 i “Uddannelsesdebatten”, der bliver holdt på seminariet i Nørre Nissum, men det var også en fødselsdag. Højskolemanden og digteren N.F.S. Grundtvig blev 235 år, og det blev markeret med en seks timer lang sangmaraton, hvor højskolesangbogen var den centrale leverandør af materiale. En række forskellige personer stod for udvælgelse og præsentation af sangene - krydret med små historier. Blandt forsangerne var folketingsmedlem Annette Lind, lærerforeningsformand Anders Bondo Christensen, Struer-borgmester Niels Viggo Lynghøj, syriske flygtningefamilier, en kulturcenterleder, en efterskoleforstander og en komponist. Komponisten var lokale Erik Sommer, som selv har leveret melodier til Højskolesangbogen. Det var dog en buket af andre skønne sangbllmster, han præsenterede. Og det fyldte telt sang med. Sangmaraton var organiseret, så en sang ikke blev sunget to gange, så Erik Sommer var glad for, at “Den danske sang er en ung blond pige” ikke va r taget. Så kunne han slutte af med den. Sangmaraton blev dog rundet af med en særlig fødselsdagssang til Grundtvig - og så var der fødselsdagsboller og kaffe."

Har du også noget, du gerne vil dele med os?

Hvis du har oplevet noget sjovt, sødt eller spændende, så vil vi rigtig gerne se det.