01:39

Videoklip

Anne og Sophie fra Ulfborg fik initiativpris for pigefodbold

Anne og Sophie fra Ulfborg fik initiativpris for pigefodbold

Mandag, 26. november 2018 - 23:45

Hans Peter Johansen skriver: 
"
På DBU Jylland Regions 2's årsmøde mandag aften i Aulum Fritidscenter blev to 18-årige pigetrænere fra SNH/Ulfborg hædret med Åge Eltons Initiativpris på 5.000 kr. + pokal for deres initiativ med at få startet pigefodbold i deres by.

For et år siden fyldte pigefodbolden ikke meget i SHN/Ulfborg. Nogle enkelte spillere var aktive i klubben, men de var ikke nok til at stille hold og måtte spille kampe med klubbens drengehold. Men da de to piger påtog sig trænergerningen og gik i spidsen for at etablere et pigehold, blev der pustet nyt liv i den skrantende pigeafdeling. I løbet af kort tid fik Anne Sig Bernhard og Sophie Krogh Jensen stablet et hold på benene med omkring 20 spillere fra 7 til 11 år.

På mødet mandag aften med knap 200 deltagere stod de to friske piger frem og svarede på spørgsmål fra klubrådgiver Klaus Gertsen, inden de fik overrakt prisen."

Har du også noget, du gerne vil dele med os?

Hvis du har oplevet noget sjovt, sødt eller spændende, så vil vi rigtig gerne se det.