04:32

Videoklip

300 til bankospil i Mejdal

300 til bankospil i Mejdal

Søndag, 2. december 2018 - 21:50

Henrik Lind Jørgensen skriver: 
"
Borgerforeningen i Mejdal/Halgård har sine faste arrangementer, sådan som det gælder for de fleste foreninger af den slags. Der er fastelavn, sankthans og juletræstænding, og i årenes løb har der også været fællesspisninger og filmmaraton for teenagere. Nu har borgerforeningens bestyrelse fået - og udført - en ny ide: Bankospil. Formand Tommy Svendsen har været en af primus motorerne i at skrabe en stor mængde gevinster sammen - præmier for 55.000 kroner. Og så blev dørene til en af Mejdal Hallens haller åbnet, og cirka 300 børn, voksne og ældre købte plader til nyskabelsen. Det blev til i alt 21 spil i løbet af en eftermiddag. Borgerforeningsformand Tommy Svendsen var fyldt med numre i cirka tre en halv time. I det 21. og sidste spil var hovedpræmien en cykel, og den fik også hjul at køre på. Ifølge Tommy Svendsen er håbet at gentage bankospillet næste år og måske samle dobbelt så mange spillere - og endnu flere gevinster end denne gang."

Har du også noget, du gerne vil dele med os?

Hvis du har oplevet noget sjovt, sødt eller spændende, så vil vi rigtig gerne se det.