Voldsom gårdbrand: - Der er ild i tre ud af fire længer

​Alarmen lød tidligt onsdag morgen.

Brandvæsnet kæmper lige nu mod flammerne i en heftig gårdbrand ved Skals nord for Viborg.

Det oplyser Midtjysk Brand & Redning, der modtog alarmen klokken 05.50 onsdag morgen.

- Der er ild i tre ud af fire længer på en landejendom, og der er godt gang i den lige nu, siger indsatsleder Rasmus Jensen.

Branden kan brede sig hurtigt

Ifølge brandvæsnet ligger ejendommen lige op ad en nåletræsplantage, og derfor skal der handles hurtigt på grund af den seneste tids tørke.

- Vi har travlt med at sørge for, at det ikke breder sig yderligere nu, lyder det fra indsatslederen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.


Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien 112.