Vinhøsten drukner i Viborg

De danske druer drukner i regn. Alt tyder på at årgang 2011 bliver det dårligste vinår i 16 år.

vindruer_naer.jpg

Vejrguderne har i 2011 ikke været i høj kurs hos vinbonden Anders Overgaard Andersen fra Øby øst for Viborg. Mange af hans vinstokke har allerede måtte lade livet efter flere dages frost i maj. Og nu sætter de sidste to måneders regn sit præg på de danske vinstokke. 

Vådt og vådt

Anders Overgaard Andersen har 1000 vinstokke og håber på bedre vejr, så han kan redde resterne af sin høst.

- Det er da klart, det kan godt være lidt surt når det hele tiden er vådt og vådt. For så begynder druerne at mugne, forklarer han.

Høsten halveres

Hvis det våde vejret fortsætter, bliver udbyttet af de 1000 vinstokke halveret i forhold til sidste år. Og om ca. fire uger skal Anders Overgaard Andersens druer høstes. 

Flere solskinstimer, tak

I hele landet vil vinavlerne gerne bytte et par flasker rødvin for flere solskinstimer. Druerne skal nemlig bruge solens stråler for at producere sukker. Og som det ser ud lige nu, bliver 2011 et rigtigt dårligt vinår.