Vil af med dårligt rengøringsfirma

Socialdemokraterne i Viborg har fået nok af den dårlige rengøring på kommunens skoler. Partiet vil nu have undersøgt muligheden for at opsige kontrakten med rengøringsfirmaet.

131414_Rengoering.jpg

De var selv med til at sende rengøringen i udbud. Men nu er socialdemokraternes tålmodighed brugt op.

- Nu har vi set på det her i for lang tid, og det er blevet trukket i for lang tid - uden at der er sket nogen som helst forbedringer, siger Eva Pinnerup (S).

Hun og hendes partifæller vil have undersøgt, hvad der skal til for at kommunen kan afbryde aftalen med firmaet Absolut Rengøring. Firmaet har siden august har haft opgaven med at gøre rent på de fleste skoler og børnehaver:

- Jeg har ikke stor tiltro til, at vi får noget godt ud af det her samarbejde, siger hun.

Som tidligere omtalt er der problemer med skidt og støv på flere skoler mere end et halvt år efter privatiseringen. Også SF og Enhedslisten mener, at det private firma skal fyres nu.

Struer Kommune har tidligere valgte at droppe et privat rengøringsselskab. Noget lignende giver kontrakten i Viborg mulighed for - men kun med et halvt års varsel, med mindre der er tale om en væsentlig misligholdelse.

1:54
Socialdemokraterne i Viborg vil have undersøgt muligheden for at opsige aftale med privat firma, der vandt udbud om rengøring i skoler og børnehaver.