Vikinger indtager Møldrup i optagelser til ny spillefilm

Et hollandsk filmhold optager i disse dage en ny spillefilm i det midtjyske. 40 danskere er med som statister.

Vikingetiden møder nutidens moderne film-set i en jernalderlandsby nær Møldrup.
Vikingetiden møder nutidens moderne film-set i en jernalderlandsby nær Møldrup.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

Vikinger i alle aldre har i disse dage overtaget Hvolris Jernalderlandsby ved Møldrup. Her filmer en flok hollændere en ny spillefilm med flere danskere på rollelisten. 

Også nogle som aldrig har prøvet at spille med i en film før. 

- Der er mange ting, man ikke lige er klar over, at man skal igennem for at lave en film som den her, så jeg synes, at det er en spændende oplevelse, siger Allan Hyttel Olsen fra Bjergby, der har meldt sig som statist. 

Også ni-årige Anemone Margit Christiansen er statist i filmen. 

- Det er jo sådan en ting, man vi huske resten af sit liv, fortæller hun. 

Den hollandske instruktør, Roel Reiné, er dog meget imponeret af de uøvede statister. 

- Jeg føler, at det er meget engagerede. Og de lytter virkelig til historien. De vil virkelig gerne være en del af det hele. Det er meget bemærkelsesværdigt, fortæller han. 

Holdet bag filmen satser på, at filmen kan trække mindst 10 millioner mennesker i biografen. 

1:31
Hollandsk filmophold optager spillefilm i Hvolris Jernalderlandsby ved Møldrup.