VIDEO: Her røver de pengene

Politiet jagter i øjeblikket tre mænd som i formiddags røvede en Nordea filial i Viborg.

ROVERI.jpg

Røverne kom ind i banken ved at smadre flere ruder. De var to om at samle byttet, som netop var ankommet og afleveret fra en pengetransport, og politiet mener, der er tale om en meget nøje planlagt aktion.

Grundigt planlagt

- Omstændighederne er, at der er ved at ske en pengeoverlevering fra et bankbud, og det er det, som får os til at sige, at det er så præcist og nøjagtigt timet det her røveri, at det er planlagt godt og grundgt i forvejen.

Stor, sort bil

Den ene var klædt i sort, mens den anden havde en blå og gul kansas-jakke og sorte bukser på.

De flygtede i en stor, sort Mercedes firhjulstrækker, som en tredje gerningsmand holdt og ventede i.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner som har set noget ved banken i formiddag eller har bemærket den sorte bil, som i høj fart kørte fra gerningsstedet.

Politiet kan kontaktes på nummer 114

Herunder er bankens overvågningsbilleder af selve røveriet. Først ses manden fra pengetransporten, som kommer og afleverer penge i et baglokale. Herefter skal man følge godt med i hvad der sker bagerst i billedet.

0:23

Se interview med Henrik Grove, vicepolitikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi. Han fortæller om det nøje planlagte røveri her.

2:15