Viborg vinder tæt lokalopgør mod Silkeborg

Silkeborg og Viborg spillede onsdag aften et tæt opgør i fodboldens 1. divison på Jysk Park i Silkeborg. Hjemmeholdet tabte 2-3.

Viborg FF's Christian Moses scorede to mål mod Silkeborg. Et af dem var et pragtskud fra 35 meters afstand.
Viborg FF's Christian Moses scorede to mål mod Silkeborg. Et af dem var et pragtskud fra 35 meters afstand.
Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

Silkeborg tabte onsdag aften på eget græs mod Viborg og fortsætter skidt sæsonåbning. Hjemmeholdet kom ellers foran ved Shkodran Maholli i begyndelsen af anden halvleg, men tre scoringer af gæsterne banede vejen for Viborgs sejr, og nyttede det ikke noget, at Silkeborgs Magnus Mattsson kortvarigt gav hjemmeholdet nyt håb med en frisparksperle til 2-3. 

Det var dog Viborgs Christian Moses, der blev kampens helt store oplevelse, da han udlignede til 1-1 på et drømmehug fra 35 meter. Fem minutter senere var han igen på pletten i målfeltet, hvor han udækket kunne prikke bolden i mål. 

- Det er det her, jeg går efter som angriber. Ikke nødvendigvis at score flotte mål men bare at score mål for mit hold, så vi kan komme videre, så jeg har det rigtig godt, siger Christan Moses kort efter kampen.

- Det var meget meget flotte mål. Første mål ramte han utrolig flot. Det var rigtig rigtig rart og nogle gode point. Drengene har virkelig fortjent det, lyder det efter kampen fra Viborgs cheftræner, Steffen Højer. 

Silkeborg, der tidligere på måneden fyrede Peter Sørensen som træner og erstattede ham med Michael Hansen, har nu tabt tre af sæsonens første fem kampe. Holdet har blot fire point og er tredjesidst i tabellen.

- Vi er forbandet over, at vi har tabt den her kamp, og at det pointmæssigt sætter os tilbage. Den selvtillid vi gerne vil bygge på, den får lige et hug, siger e ærgerlig Silkeborg-træner Michael Hansen. 

Bedre ser det ud for Viborg FF, der fik anden sejr på stribe og med otte point ligger nummer fire i første division.  

Silkeborg IF – Viborg FF 2-3
1-0 Shkodran Maholli (47.)
1-1 Christian Moses (64.)
1-2 Christian Moses (69.)
1-3 Nicklas Røjkjær (79.)
2-3 Magnus Mattson (87.)