Viborg-trykkeri konkurs

80 medarbejdere mister jobbet, efter Norhaven A/S i dag blev begæret konkurs.

Norhaven.jpg

Trykkeriet Norhaven A/S kan ikke betale deres skyldige skat og moms, og derfor blev der i dag indgivet konkursbegæring. Med konkursen forsvinder 80 arbejdspladser i Viborg.

Ejer og direktør Lars Bonderup Bjørn siger, at konkursen kommer som følge af hård konkurrence fra trykkerier i både Skandinavien og i Baltikum.

Især inden for paperbacksbøger er der mange om buddet, samtidig med at flere konkurrenter har investeret i nyt dyrt udstyr, som har gjort det svært for Norhaven at være konkurrencedygtig.

Norhaevns medarbejdere tilbød at gå ned i løn i et forsøg på at undgå konkursen, men bestyrelsen vurderede, at det ikke var nok til at redde virksomheden.