Viborg og Vesthimmerland bliver frie

To midt og vestjyske kommuner får status som frikommuner - spørgsmålet er, hvor frie de bliver.

Viborg Kommune Raadhus.jpg

Viborg og Vesthimmerland kan fra 2012 kalde sig frikommuner.

Indenrigsminister Bertel Haarder (V) har udpeget ni kommuner til et forsøg, der skal køre i fire år. Formålet er, at komunerne får lov til at eksperimentere med sagsbehandlingen og dermed finde nye og bedre måder at gøre tingene på.

Men det er stadig uvist, hvor frie de nye frikommuner bliver.

- Det spændende bliver i høj grad, om vi får lov til det, vi gerne vil, siger Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen (C).

Mindre bureaukrati

Kommunerne har i deres ansøgninger beskrevet en række punkter, hvor de gerne vil gå deres egne veje - nu skal ønskerne gøres mere konkrete, og ministeriet skal afgøre, hvor meget de må afvige fra reglerne.

Viborg vil blandt andet forsøge at gøre beskæftigelsesområdet og planlægningen af byggesager og lokalplaner mindre bureaukratisk.

Ud over Viborg og Vesthimmerland får Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odensen, Odsherred og Vejle status som frikommuner.

Holstebro havde også søgt om frikommune-status, men endte med et afslag.

Interview med Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen:

0:24