Viborg Kommune vil afskaffe tvungne lektiecaféer

Et flertal i Viborg Kommune vil søge Undervisningsministeriet om dispensation til at gøre obligatoriske lektiecaféer frivillige.

150825Lektiehjaelp.jpg

Viborg Kommune vil forsøge at afskaffe tvunget lektiecafé for at gøre elevernes lange skoledage lidt kortere.

- Det er hårdt for eleverne at være i skolen i så lang tid, og det går ud over fritidsaktiviteter, så jeg synes, at vi har et kæmpe problem. Det er en reform, der ikke er gennemtænkt, siger Stine Damborg, der er gruppeformand for de konservative i byrådet.

Også Socialdemokraterne bakker op om at søge Undervisningsministeriet om dispensation for obligatoriske lektiecaféer.

- Det der med, at man gør det på samme måde alle vegne, tror jeg ikke, man vender tilbage til. Der skal være plads til mangfoldighed, og der skal være mulighed for at indrette skolen efter de specielle behov.

Elever er glade for lektiehjælpen

Jonathan Vinther går i 5. klasse på Vestre Skole. Han er glad for at få lektierne overstået, mens han er på skolen.

- Jeg får lavet min lektier mere, end før da vi ikke havde det, fortæller han.

S-ordfører: Ro på - vigtigt med lektiehjælp

Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Annette Lind, er ikke begejstret for, at Viborg Kommune vil omgå folkeskolereformen.

- Vi er tre uger inde i det nye skoleår, så vi skal give lærerne ro. Man skal selvfølgelig ikke give mere af det samme, men det er vigtigt for os, at børnene kan blive så dygtige som muligt uanset social baggrund, og her er lekticaféerne altså en meget vigtig del, forklarer hun.

Hvis Viborg Kommune får dispensation, bliver det første sted i landet, hvor lektiecaféerne igen er frivillige.

1:59
Politikerne i Viborg Kommune vil søge dispensation, så skolerne ikke skal have obligatoriske lektiecafeer.