Viborg HK valgte herretræneren

Oskar Bjarni Oskarsson skifter fra VHKs herrer til kvinderne.

131212_1Oskar_Bjarni_Oskarsson.jpg

Viborg HK satte torsdag eftermiddag navn på manden, der skal afløse den fyrede Martin Albertsen som træner for klubbens kvindehold.

Og det blev, som rygterne på forhånd havde fortalt: I fremtiden skal islandske Oskar Bjarni Oskarsson forsøge at få Rikke Skov og co. tilbage i den europæiske top.

39-årige Oskar Bjarni Oskarsson har hidtil stået i spidsen for Viborgs herrer, men klubben har netop besluttet at neddrosle herreholdet for at kunne koncentrere sig om kvinderne.

Sportschef Susanne Munk Wilbek afviser, at man kun har valgt Oskarsson, fordi det var nemt, og fordi han i forvejen var ansat i klubben.

- De mange henvendelser fra højtprofilerede trænere, som vi har modtaget, fortæller alt om, hvor attraktivt jobbet som cheftræner for Viborg HKs damer er. Vi har imidlertid hele tiden set Oskar som en oplagt og spændende kandidat, sådan som tingene udviklede sig i klubben, siger sportschefen i en pressemeddelelse fra klubben.

- Ked af at forlade drengene

Den nye træner erkender, at der er tale om en speciel situation.

- Det er bestemt ikke en udvikling, jeg havde ventet, da jeg tog til Viborg i august. Jeg er ked af at forlade drengene, som jeg har haft et fantastisk samarbejde med, men jeg forstår klubbens beslutning om at prioritere dameholdet, og jeg er meget beæret over at få betroet denne store opgave, siger han.

Oskarsson er tidligere assistenttræner for det islandske herrelandshold, ligesom han har været klubtræner i Norge og Island.

Oskar Bjarni Oskarsson fortæller her, hvordan han har oplevet de sidste hektiske dage - og hvad han siger til udfordringen:

1:14
Oskarsson

 

- Derfor valgte vi Oskarsson. Interview med sportschef Susanne Munk Wilbek:

1:20
Susanne Munk Wilbek

 

1:52
Viborg HK ansatte i dag klubbens herretræner, som ny dametræner. Det sker efter klubben neddrosler ambitionerne for klubbens herrehold.