Viborg HK forlænger med Skov

Den 34-årige bagspiller Rikke Skov har forlænget sin aftale med klubben frem til sommeren 2017.

RikkeSkovVHK.jpg

Rikke Skov har spillet i Viborg HK i det meste af sit liv - og det bliver hun ved med i yderligere to sæsoner.

Den 34-årige bagspiller har forlænget aftalen med klubben frem til sommeren 2017. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

- Min lyst til at spille håndbold er ikke mindsket af, at jeg er fyldt 34 år. Jeg har meget lyst til at spille videre og føler også, at jeg sagtens kan begå mig. Min krop har det godt, og jeg er kommet godt igen efter min korsbåndsskade, siger Rikke Skov til avisen.

Pausen godt givet ud

Rikke Skov føler dog, at pausen efter hendes korsbåndsskade kan have være givet godt ud. Pausen fik hende nenlig til at indse, at hun savnede håndbolden virkelig meget. Og dt overbeviste hende om, at hun ikke er færdig med at tage aktiv del i spillet.

- Jeg har selvfølgelig overvejet nogle ting i forhold til min fremtid, men lysten er det vigtigste. Jeg har altid sagt, at jeg ikke kun vil spille for udekampene i Györ eller hjemme mod Larvik. Jeg skal også have lyst til en udekamp i Ringkøbing - ellers skal jeg ikke spille håndbold mere. Jeg har det stadig sjovt til træning og nyder alle kampene. Derfor kan jeg mærke, at jeg er klar til et par sæsoner mere, siger hun til Viborg Stifts Folkeblad.

Håndbold frem for sygepleje

Rikke Skov når næsten at blive 37 år, inden kontrakten udløber, men hun har ikke travlt med at komme ud på det almindelige arbejdsmarked til sit civile liv som sygeplejerske.

- Jeg synes stadig, at håndbold er det sjoveste, man kan lave. Derfor vil jeg gerne være med, så længe jeg kan. Og så længe jeg kan give den gas og være med til træningen og ikke har ondt eller skal spise piller, så er det jo rigtig sjovt at være med, siger Rikke Skov.