Viborg FF direktør: Vi bakker 100% op om Johnny Mølby

Viborg er Superligaens øjeblikkelige bundprop, men direktøren bakker fortsat cheftræneren op.

Johnny Mølby

På trods af at Viborg i øjeblikket ligger nederst i tabellen, så støtter direktøren fortsat Johnny Mølby. Det fortæller han i et interview med TV MIDTVEST.

- Dem vi har ansat her, det der dem vi bakker 100% op, og det er det både i forhold til administration, spillere og også Johnny Mølby, siger Morten Jensen, Direktør i Viborg FF.

Det har været svært for Viborg denne sæson, selvom de endte på en 8. plads i sidste sæson og det er der flere grunde til.

- En af grundene er at vi ikke har været skarpe nok foran modstandernes mål - og så har vi lavet rigtigt mange personlige fejl, siger Johnny Mølby.

De personlige fejl er forhåbentligt væk i morgen, hvor de grønblusede tager turen til Horsens. Selvom selvtilliden umuligt kan være i top, bliver de ved at tro på det i Viborg.

- Vi er ikke blevet et meget dårligere fodboldhold i løbet af de sidste to måneder. Så vi skal tilbage til de ting som vi var gode til da vi fik resultaterne, så det håber vi kommer til at ske i morgen, fortæller Mikkel Rask.

 

2:04