Før Viborg FF: Deblé mødt af racisme

Viborgs målfarlige angriber Serge Deblé har alle dage drømt om fodbold. Men vejen til Viborg FF har været lang og fuld af modgang.

Deble_0.jpg

Viborg FF spurter lige nu på vej tilbage til superligaen. Ikke mindst takket være Deblé, der har været i klubben siden august. I den periode har anrgiberen scoret 11 mål.

Men vejen til Viborg og den danske første division har dog langt fra været nem og ligetil for det 25-årige fodboldtalent fra Elfenbenskysten. Forældrene havde ikke råd til skolegang, så fodbolden blev der, Serge Deblé kunne se en fremtid.

- Jeg har drømme. Det er drømmene, der har ført mig til Europa, siger Serge Deblé.

Første stop i Europa blev Charlton i England, hvor han blev lejet ud til fransk fodbold. Det var her Viborgs sportschef fik øje på Deblé.

- Der var en U/20-turnering, hvor jeg så ham første gang. Der blev han kåret til turneringens bedste spiller, siger sportschef i Viborg FF, Ole Nielsen om sit første møde med manden, der i dag er topscorer i klubben.

Udsat for racisme i Rusland

Men pludselig kom Deblé og ledelsen i Charlton på kant med hinanden. Efter en periode på otte måneder, hvor han ikke havde spillet, fik han kontakt til russisk fodbold.

Men i Rusland blev han udsat for voldsom racisme i de halvandet år, han var der. Både fra folk omkring klubben, men også helt tilfældige han mødte på gaden.

- Pludselig dukkede der en flok op, som havde drukket. Når de ser en sort mand, så kan de finde på at skyde. De er ligeglade, for dem tæller sorte slet ikke. Jeg bryder mig faktisk ikke om at tale om det. Jeg vil hellere bare glemme det, fortæller Deblé om tiden i Rusland.

Drømmer om Champions League

Via et ophold i Armenenien er Deblé nu foreløbigt endt i Viborg. Her bor han med kone og børn.

Lige nu har Deblé ikke andre officielle planer end Viborg. Men han drømmer stadig.

- Min drøm er at spille i Champions League for en storklub og deltage i store mesterskaber, siger han.

Men inden Deblé når Champions League, så skal Viborg FF lige nå Superligaen. I dag møder Serge Deblé og holdkammeraterne AGF på udebane i Aarhus klokken 15.30.

Se mere om den kamp i vores udsendelse klokken 19.30:

1:50
Viborg FF er på stensikker kurs mod Superligaen. Det er den evige fjende AGF også - og i dag bragede 1. divisions nummer 1 og 2 så sammen.

2:05