Viborg får IT-gigant: - Stærke til at samarbejde

Viborg lokker endnu en digital storspiller til byen, og de får ros for deres engagement i den digitale industri.

- Der ligger et stort forarbejde bag at få aftalerne på plads, så det er rigtig godt, at vi nu er nået i mål med denne satsning, siger Viborgs borgmester Torsten Nielsen
- Der ligger et stort forarbejde bag at få aftalerne på plads, så det er rigtig godt, at vi nu er nået i mål med denne satsning, siger Viborgs borgmester Torsten Nielsen
Foto: EON Reality.

I Viborg vælter de digitale virksomheder ind over kommunegrænsen. Først kom Apple, og nu er den amerikanske IT-gigant EON Reality også på vej til byen.

Firmaet etablerer et udviklingscenter, som de har 22 af over hele verden. Derudover indgår de et samarbejde med VIA University College om en uddannelsesstation, hvor ingeniørstuderende og animationsstuderende kan specialisere sig i virtual- og augmented reality.

I første omgang vil der være 10 ansatte, som de håber på at kunne rekruttere lokalt.

- Normalt vokser vi hurtigt, så i løbet af et par år er vi måske 40-50 personer. De kan komme fra hele verden, men vi håber, at uddannelsen vil komme med dem, siger Mikael Jacobsson, der er vice president for Business Development Europe and Africa hos EON Reality.

EON Realitys engagement i Danmark startede for to år siden, hvor de med samarbejdspartnere fik udpeget Viborg som det oplagte sted at starte.

- Fra vores perspektiv virker det til, at Viborg er meget stærke til at samarbejde, siger Mikael Jacobsson.

Kæmpe industri

Viborg er ved at blive et digitalt mekka i Danmark, hvor animationsskolen er med til at trække store spillere til byen. Foruden animationsskolen var Apple også en del af grunden til, at EON Reality fandt vej til lige netop Viborg.

- Det er et godt tegn, at Apple bygger i Viborg. De er en stor spiller på markedet, og vi arbejder med de store spillere på det globale marked, så det er vigtigt for os, siger Mikael Jacobsson.

Virtual reality og augmented reality er under stor udvikling, og det forventes at være en 200 milliarder stor industri om fem år. Derfor er det også en positiv udvikling med EON Reality i Viborg.

- Det er fedt og et sundhedstegn for industrien, Danmark og Viborg, som lykkes ret fantastisk med deres projekt om at blive centrum for animation og teknologi. Det er ret vildt, at de lykkes så godt med det, siger Simon Lajboschitz, som er medejer af KHORA, der blandt andet står bag verdens første virtual reality butik. 

2:14