Vestergaard fyret i VHK

Viborg HK har med øjeblikkelig virkning afbrudt samarbejdet med Jakob Vestergaard.

vestergaard.jpg

Fyringen af Jakob Vestergaard er truffet med baggrund i forårets skuffende spil og svigtende resultater, der efter Viborg HK's mening ikke står mål med den kvalitet, der er at finde i spillertruppen.

- De seneste to kampe er det faldet helt sammen for os. Det er ikke kun Jakobs skyld, men han har ansvaret, og derfor måtte vi reagere, siger direkør Peter Cassøe til TV/MIDT-VEST.

Viborg HK har tabt stort til både Randers HK og FCM Håndbold på det seneste og vandt med besvær over Team Esbjerg. Nu skal Mette Klit og Heidi Astrup sørge for, at holdet når i den vigtige DM-finale, der giver adgang til næste års Champions League.

- Vi skal have noget nyt liv og energi ind i holdet i forsøget på at redde vores sæson. Jeg er helt sikker på, at det nye trænerteam kan bidrage med en ny gejst, siger Peter Cassøe.

Viborg HK's næste kamp i slutspillet er mod Esbjerg på udebane den 15. april.