Ung mand erkender midtjysk drab

En ung mand har i Retten i Viborg i dag erkendt sig skyldig i knivdrab sidste år i Bjerringbro.

Retten, viborg, indgang.jpg

En 23-årig har tilstået at have dræbt en 41-årig mand med kniv i Bjerringbro sidste år. Selvom han ved grundlovsforhøret havde nægtet sig skyldig i drabet.

Den unge skibonit er tiltalt for hele ti forskellige forhold, heriblandt flere der vedrører vold. Han erkender sig skyldig i flere af forholdene, mens han forklarer, at nogle af hændelserne ligger så langt tilbage, at han ikke kan huske dem.

Fanget med kniven

På drabsnatten blev den dengang 21-årige gerningsmand anholdt omkring klokken 03.00. Her befandt han sig ca. halvanden kilometer fra gerningsstedet og havde kniven på sig.

Samme aften skulle han desuden have væltet en anden person omkuld og slået vedkommende i hovedet, så forurettede frygtede for sit liv.

Anklager kræver forvaring

Anklageren går efter at give den 23-årige en forvaringsdom, mens forsvareren vil have en behandlingsdom.

1:11
Specialanklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Pia Koudahl fortæller om første retsdag i sagen om knivdrabet i Bjerringbro.
2:09