Ung kvinde befamlet - så blev hun tilbudt penge

Politiet tager sagen alvorligt.

Episoden fandt sted omkring klokken 22 tirsdag aften.
Episoden fandt sted omkring klokken 22 tirsdag aften.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix


En 24-årig viborgenser fik tirsdag aften en ubehagelig oplevelse, da hun var på hjem fra en tur i det lokale fitnesscenter.

Da hun kom gående ad Toldbodgade i det centrale Viborg kunne kvinden mærke, at hun blev forfulgt af en mærkelig skikkelse. Kort efter mærkede hun, efter eget udsagn, to hænder, der rørte ved hendes bagdel.

Det fortæller Peter Søndergaard, der er politikommissær ved Lokalpolitiet i Viborg.

Umiddelbart efter befamlingen gjorde kvinden det klart, at hun ikke var interesseret i at blive rørt af manden, der beskrives som 18-25 år.. 

Efter mødet fortsatte den unge kvinde videre mod midtbyen, mens manden stak af fra stedet. Det skulle dog ikke blive det sidste kvinden så til manden.

Da hun når til krydset mellem Jernbanegade og Trekronervej møder hun manden igen.

Opdatering

Opdatering:

Politiet har nu anholdt en ung mand, der menes at stå bag flere krænkelser i Viborg. Signalementet er derfor fjernet. Manden vil senere blive fremstillet i et grundlovsforhør.

    Her gestikulerer han mod hende med den ene hånd.

    - Hun oplever, at han er villig til at betale hende nogle penge, forklarer Peter Søndergaard.

    Ved det centrale kryds gør den unge kvinde det klart, at hun ikke har interesse i at være i kontakt med manden. Han forsvinder derfor fra stedet, mens hun anmelder episoden til politiet.

    - Det er en sag, vi følger nu. Derfor går vi også ud og søger vidner, understreger politikommissær.

    Politiet vil nu se nærmere på eventuelt overvågningsmateriale, der kan hjælpe med at finde frem til manden.

    Vidner kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.