U21-flag forsvinder

Der skulle hænge EM-flag i alle flagstænger i byen, men Viborg er løbet ind i problemer med udsmykningen. Folk piller flagene ned og tager dem med hjem.

U21.jpg

På fredag skydes årets U21 EM slutrunde officielt i gang i Viborg og byen er klar. De blå EM-flag er hejst - eller var hejst, for i øjeblikket bliver de flere steder taget lidt for hurtigt ned igen og flagstængerne står nøgne tilbage.

Eftertragtet souvenier

Flagene er gået hen og blevet en eftertragtet souvenier, og indtil nu er omkring 35 blevet stjålet, men de er kun trykt i et vist antal og lige nu risikerer arrangørerne at løbe tør for flagene.

Irriterende

- Det er lidt irriterende, at folk ikke kan lade dem hænge, for når der kun er trykt et vist antal, så risikerer vi altså at løbe tør, siger Kai Skou Hansen der er projektchef i Viborgs U21 EM-organisation. 

Stænger knækket

Det er også gået hårdt ud over flere flagstænger, for i forsøget på at tage flagene ned, har flagtyvene knækket flere flagstænger. 

Arrangørerne har nu bestilt 100 nye flag, og ber' folk om, at lade dem hænge - i det mindste til U21 EM er ovre.

Hør bønnen fra eventmanager U21 EM, Per Dragheim fra Viborg Kommune her

1:00

1:50
Alene i weekenden forsvandt 30 flag fra flagstængerne. Byen risikerer nu at løbe tør for flag.