Truet på livet med kniv - ville stoppe tumult mellem kærestepar

En 19-årig mand blev lørdag aften truet på livet i sin opgang i Viborg.

Par overfalder nabo og truer ham på livet.
Par overfalder nabo og truer ham på livet.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvad der startede som en hjælpsom gestus endte med trusler på livet. Omkring klokken 21:45 lørdag aften oplevede en 19-årig mand fra Viborg hvad Midt- og Vestjyllands Politi beskriver som husspektakler i sin opgang.

Den unge mand forsøgte at stoppe det ophedede skænderi mellem et kærestepar fra sin opgang, da hændelserne tog en dramatisk drejning.

Den ene part af kæresteparret, en mand på 21 år, begyndte at stikke ud efter den 19-årige med en kniv. Den 19-årige undveg den 21-åriges forsøg på at ramme ham med kniven. 

Dog fik den 21-årige mand fat i den 19-årige, og holdt ham fast, mens manden med kniven truede med at slå den 19-årige ihjel. Imens den 21-årige fastholdt den 19-årige nabo, slog kvinden fra kæresteparret den 19-årige i ansigtet med et knytnæveslag. 

Da politiet ankom til stedet, tog de både manden og kvinden fra kæresteparret med på stationen. Kvinden forventes at blive løsladt i løbet af morgenen eller formiddagen med en sigtelse for vold. 

Den 21-årige mand blev søndag middag fremtillet i grundlovsforhør, hvor han blev idømt 4 ugers varetægtsfængsling.

Manden nægter sig skyldig. Det fortæller senioranklager hos Midt- og Vestjyllands Politi Maibritt Bitsch Larsen.