Tre unge dræbt i trafikulykke

En bil med fire unge mennesker forulykkede i nat på Busbjergvej lidt øst for Bjerringbro. Tre af dem omkom på stedet.

BjBroUlyk1.jpg

Solo-ulykken skete ved halvfem-tiden natten til søndag. Fire unge mennesker i en bil kørte galt i en blød vejkurve på Busbjergvej ved nummer 80 lidt øst for Bjerringbro.

Ramte træ og brød i brand

Føreren mister herredømmet, og bilen ramte ind i et træ og brød derefter i brand. I forbindelse med ulykken blev en 19-årig passager muligvis slynget ud af bilen. Han var i stand til at ringe 112, men vidste ikke præcist hvor han var. Han blev kørt til skadestuen, men slap uden alvorlige kvæstelser.

De tre andre unge på 19, 21 og 29 nåede ikke ud af den brændende bil, og omkom på stedet. De var alle fra lokalområdet.

Politiet går nu igang med nærmere undersøgelser af ulykken, og vil både kigge på bilen fart ved ulykkes-tidspunktet, og  undersøge om føreren var alkoholpåvirket.

Vis stort kort

BjBroUlyk2.jpg
BjBroUlyk3.jpg
BjBroUlyk4.jpg
BjBroUlyk5.jpg