Tre mænd fængslet i narkosag

De blev anholdt fredag aften i Viborg.

Håndjern sættes fast
Foto: Flemming Christensen

Ved et grundlovsforhør lørdag klokken 11:30 ved Retten i Herning blev tre mænd i alderen 25-32 år fængslet til 26. marts.

- De er sigtet for at have erhvervet sig euforiserende stoffer med henblik på overdragelse. Der er tale om kokain, heroin og hash, oplyser specialanklager Jens Severinsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Han vil dog ikke fortælle, hvor meget, der er tale om, af hensyn til den videre efterforskning.

Politiet formoder at mindst to andre er involveret i sagen, men de er endnu på fri fod.

- Anholdelserne skete fredag aften på en parkeringsplads i det sydvestlige Viborg, fortæller Jens Severinsen.

De tre anholdte stammer alle fra det nordlige Jylland. Hvor præcist vil politiet ikke oplyse.