Træsnitter truet på livet

En 25-årig mand fra Viborg blev slået flere gange i ansigtet og truet på livet, da han var ved at lave et træfad sin lejlighed.

Politi.dk jakker_type1_0.jpg

En 25-årig mand fra Viborg fik seks knytnæveslag i ansigtet af en sur overbo, da han søndag aften var ved at lave et træfad i sin lejlighed.

Omkring klokken 22 blev han opsøgt af en 51-årig overbo på Rughavevej i Viborg. Den 51-årige var meget utilfreds med, at den 25-årige hamrede løs med hammer og stemmejern sent om aftenen.

Det fortæller Henrik Thomassen fra politiet i Viborg.

Truede med at slå ham ihjel med økse

Knytnæveslagene gav den 25-årige en flækket overlæbe. Men den 51-årige stoppede ikke her.

Han truede med at slå ham ihjel med en økse, hvis ikke larmen stoppede.

Den 51-årige er anholdt og bliver afhørt af politiet af politiet i Viborg.