Tonny lever af rotter: Jeg er altid glad på mit arbejde

Katrine Fuglsang er på tur med rottefængeren Tonny Thomsen i onsdagens afsnit af Hyret eller Fyret.

De fleste hader det lille dyr - rotten. Men for Tonny Thomsen har skadedyret været hans levebrød i 23 år. 

- Jeg er altid glad på mit arbejde. Det er i hvert fald sjældent, jeg ikke er, siger Tonny Thomsen, der er skadedyrsbekæmper hos Anticimex. 

- Jeg er med til at gøre en forskel herude og hjælpe folk. 

I løbet af sin tid som rottefænger, har Tonny Thomsen hjulpet et utal af mennesker, når der har været ubudne gæster forbi folks huse. 

-  Jeg kommer ud og får rådgivet folk. Der er den her dialog om, hvad man kan gøre fremadrettet, for at få minimeret eller helt fjernet rotterne, hvis det er muligt, siger han. 

Her kan du se hunden Snoop i aktion. 

Stop med at fodre fuglene!

Hvis man gerne vil undgå rotter i sit hjem, er der især én ting, man kan gøre.

- Stop med at fodre fuglene om efteråret og vinteren, fortæller Tonny Thomsen.

Rottens yndlingsspise er nemlig kornprodukter, som man fodrer fugle med. Når det bliver vinter, får rotten svært ved at finde mad ligesom fuglene.

- Hvis den kan komme op på et foderbræt eller spise det, som fuglene taber på jorden, så er den rigtig godt kørende, siger Tonny Thomsen.

Anticimex bekæmper, udover rotter, blandt andet flagermus, hvepsebo og kakerlakker. Virksomheden har omkring 85 personer ansat, som kører rundt i hele landet og bekæmper skadedyr.

Her kan du se hele første sæson af Hyret eller Fyret.  

Studievært Katrine Fuglsang kommer helt tæt på rotten i denne udgave af Hyret eller Fyret.
Studievært Katrine Fuglsang kommer helt tæt på rotten i denne udgave af Hyret eller Fyret.
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST