Togforlig træls for Karup Lufthavn

Togforliget besværliggør vilkårene for Karup Lufthavn, der allerede nu døjer med faldende passagertal.

Karup_200114.jpg

Togforliget, der sidste uge blev indgået på Christiansborg, er dårligt nyt for lufthavnen i Karup. Det er konkurrenceforvridende, at regeringen bruger skattekroner på at favorisere tog- og vejnettet, mener lufthavnschef Erik Jakobsen.

- Luftfartsselskaberne leverer jo en infrastruktur i dag som en forretning, og hvis man udhuler deres forretning, så vil de sikkert flytte deres flyvere til et andet sted.

Lufthavnen døjer i forvejen med et faldende passagertal. Ifølge Erik Jakobsen burde regeringen også prioritere en stærk lufttrafik i Danmark - og det vil et lokalt folketingsmedlem også gerne kigge på.

- Når vi fremmer togdrift, er det jo, fordi vi gerne vil have flere til at tage toget, og det vil selvfølgelig udfordre flytrafikken. Men jeg vil gerne drøfte, om der er noget, vi kan gøre for at fremme Karup Lufthavn, siger trafikordfører for de Radikale Andreas Steenberg.

2:13
Sidste uges togforlig er dårligt nyt for lufthavnen i Karup. Rejsetiden med tog fra det midt- og vestjyske til København bliver markant kortere - dermed bliver toget et stærkt alternativ til flyveren fra Karup.